Lerbjerggaard

Velkommen til Lerbjerggaard´s hjemmeside, vi håber at I vil få gode oplevelser.

Lerbjerggaard

Velkommen til Lerbjerggaard´s hjemmeside, vi håber at I vil få gode oplevelser.

Der er ikke grund til at lade sig forskrække, jeg har sat noget nørdet tekst ind for dem der vil vide mere.

Men hvad forståes vved M6, M9 og så videre, jeg vil forsøge at klarlægge dette.

Jeg håber at dette vil anspore nogle til at gå i gang, selv om det medfører langsigtede planer.

Men rent faktisk, er det ikke så svært, man skal blot være sikker på at ens værktøj er rent, så sporer fra svampe ikke spredes.

Historien om grundstammer.

Ved podningsprocessen vil man have væv fra to forskellige planter til at vokse sammen og trives sammen. For æbler er dette normalt ikke et problem idet uforlignelighed (inkompatibilitet) ikke fremkommer med de kendte grundstammer.

Men, i pærer og blommer kan dette være et problem. Grundstammens oprindelige formål var egentlig kun at tjene som formeringsgrundlag for æblesorter. Men, i nyere tid er grundstammens primære opgave at regulere træets vækst i den retning det til enhver tid og til ethvert formål er mest fordelagtigt for dyrkerne.

Derfor er et sortiment af grundstammer med varierende vækstkraft nødvendig for at tilgodese de vidt forskellige metoder og forhold, hvorunder æbler dyrkes.

Derudover ønskes de så vidt muligt at påvirke bl. a. følgende egenskaber:

• Tidlig og stor frugtbarhed • God frugtstørrelse og -farve • Jævn bæring • God forankring af træerne • Ensartet træstørrelse • Resistens mod sygdomme, skadedyr, frost og tørke.

Desuden skal en god grundstamme være let at formere og have en god sammenvoksningsevne med alle æblesorter. Vegetativt formerede grundstammer har indtil nu bedst opfyldt kravet om veldefineret vækstkraft, navnlig i retning af svagt voksende træer med tidlig frugtbarhed. Ensartet træstørrelse er teoretisk også lettest at opnå på vegetativt formerede grundstammer.

Frøstammer har den væsentlige fordel, at de er billige at formere og som regel er mere resistente mod frost og tørke. Deres største svaghed for moderne frugtavl er, at de næsten alle er meget kraftigt voksende og sent bærende.

En systematisk og videnskabelig grundstammeforskning begyndte omkring 1912. Det arbejde, der da blev sat i gang af "Hatton" på forsøgsstationen "East Malling" i England, har siden fået enorm betydning i alle æbledyrkende lande. Hatton Registrerede og nummererede de vegetativt formerede grundstammer, der på den tid var i handelen. Hovedresultatet af hans arbejde var introduceret og beskrivelse af de verdenskendte romertal benævnte East Malling typer E.M. I-XVI, senere benævnte M I-XVI. I 1972 meddelte East Malling, at betegnelsen var ændret til de mere håndterlige arabertal, således at deres rette betegnelse i dag er M 1 til 16. Næsten utallige er de forsøg og undersøgelser, der verden over er udført med disse grundstammer. M-serien blev senere udvidet med M 25 i 1953, M 26 i 1956 og M 27 i 1970.

En ny serie grundstammer blev introduceret fra England i 1953. De var fremstillet ved en systematisk forædling, der havde som målsætning at fremskaffe grundstammer, der var resistente mod blodlus. De blev tiltrukket i samarbejde mellem Crane på Merton Institute og Tydemann fra East Malling.

15 af grundstammerne, der alle var resistente mod blodlus, blev introduceret af Preston under betegnelsen "Malling-Merton" 101 til 115 eller forkortet MM 101 til MM 115.

Ædelris, er som vist et udvalgt træ man har skåret og derefter dækket med jord for at få det til at sætte en masse skud (med rødder) som kan benyttes som grundstammer.

M 106, har tidligere været den dominerende grundstamme i Danmark. Vækstkraften er stor, så den anbefales kun, hvor der ønskes store træer på store planteafstande. Den er tidligt bærende og frugtbar i forhold til træets størrelse. Afslutter væksten sent og kan i kombination med sent af modnende sorter medføre frostskader.

M 9, og kloner heraf er de mest anvendte grundstammer i dag. M 9 er svagt voksende og er særdeles velegnet til tæt beplantning (1200 træer/ha og opad). Den er tidligt bærende med højt udbytte og frugtstørrelse over gennemsnit. Dog skal det nævnes at rodsystemet er svagt med deraf dårlig forankring, hvorfor det må tilrådes at bruge en støttepæl. Nye danske forsøg tyder på, at klonerne T 338 og NIC 29 giver større frugter. NIC 29 og ELMA 9 er M 9 kloner med en kraftigere vækst end gennemsnittet af M 9.

M 26, er en meget udbredt grundstamme, som har været foretrukket til de første tætplantninger. Vækstkraften er mellem M 106 og M 9 med variation afhængig af klonvalg. På den fri grundstamme over jorden er M 26 slem til at danne rodudvækster, hvilket gør den modtagelig for rodhalskræft.

Vækstkraft Grundstammernes primære opgave er at regulerer træernes vækst i den retning det til enhver tid og til ethvert formål er mest fordelagtigt for dyrkeren. I nogle tilfælde kan det være ønskeligt at opnå den stærkest mulige vækst, hvorimod det i andre tjener dyrkeren bedst , at grundstammen hæmmer træets vækst mest muligt.

I undersøgelser og forsøg, der er udført i frugtproducerende lande, er grundstammens indflydelse på ædelsorters vækst også den egenskab, der er lagt størst vægt på at bestemme.

Mellemstammer Udover at anvende vækstregulerende grundstammer er det muligt at anvende mellemstammer til regulering af væksten. "Mellemstammer" vil sige, at man fremstiller et træ med en grundstamme, en mellemstamme og en sort ved en dobbelt podning.

Ved at bruge en grundstamme som mellemstamme vil grundstammens vækstregulerende evne slå igennem. Jo længere mellemstamme stykket er, jo mere vil mellemstammens egenskaber slå igennem. Som vækstregulator har mellemstamme teknikken fundet anvendelse i USA, hvor det hævdes, at brugen af en relativt kraftigt voksende grundstamme giver et træ, der kan stå fast uden pæle.

En svækkende mellemstamme bruges så til at etablere den ønskede vækstkraft. Frugtbarhed Grundstammens generelle virkning på træernes udbytte er, at bæringen fremmes i takt med deres væksthæmmende virkning. Således at, unge træer på svagt voksende grundstammer som regel giver et større udbytte i forhold til træets størrelse end træer på kraftigere grundstammer.

MM 106 afviger noget fra denne regel, idet den inducerer tidligere bæring end almindeligt, for en grundstamme med tilsvarende vækstkraft.

Grundstammer kan man selv lave, ved at købe den rette grundstamme, plante den i jorden og klippe den ned til cirka 10 cm over jorden. De skud, der kommer i løbet af vækstsæsonen, lader man gro, men undervejs lægges jord på, så toppen af skudene stadig er over jorden. I november fjernes jorden forsigtig og skudene klippes af. De kan sættes i planteskole et år mere, hvis de ikke er tykke nok til at pode på, og de har de samme egenskaber som moderplanten. Den oprindelige moderplante lader man stå lige så længe der er brug for nye grundstammer.