Lerbjerggaard

Velkommen til Lerbjerggaard´s hjemmeside, vi håber at I vil få gode oplevelser.

Lerbjerggaard

Velkommen til Lerbjerggaard´s hjemmeside, vi håber at I vil få gode oplevelser.

Rodfordærveren, Fornes annosus.

Rodfordærveren. Fornes annosus. Der angriber det indre af træernes rodsystemer og stammebaserne, og som i vore dage er rødgranens værste fjende, synes ikke at have været særlig udbredt for 100-200 år siden.

Svampen har kun betydning i den forstligt drevne nåleskov, mens den er sjælden i naturskove. Det er fordi, den er specialist i at etablere sig på friske stød, som opstår, når man fælder nåletræer. Rodfordærver angriber næsten alle slags nåletræer, men de fleste skader ses i rødgran, da det er vores mest anvendte nåletræ.

Rodfordærver er et godt eksempel på, at man skal udforske svampens biologi, før det er muligt at bekæmpe den. Rodfordærver var kendt som et alvorligt problem i nåleskoven i næsten 100 år, før man fandt ud af, at friske stødflader var indfaldsvejen. Rodfordærveren smitter med sporer, som kastes hele året, undtagen i frostvejr og langvarig tørke. Når sporene lander på overfladen af et frisk stød, koloniseres stødet. Hvis stødets rødder er i kontakt med andre træers rødder, vokser den videre over i disse. Her laver den misfarvning og råd langt op i stammen. Rodfordærveren kan kun leve i stød, rødder og stammer af nåletræ. Den kan ikke vokse direkte gennem jorden.

Den bekæmpes ved at smøre stødet med et middel, som forhindrer rodfordærveren i at etablere sig.

Kulsvamp, Kretschmaria deusta.

Kulsvamp,  Kretschmaria deusta. Er den farligste af ved svampe, fordi den er svær at få øje på. Den sidder som nogle sorte, kulagtige plamager nederst på stammen, ofte skjult mellem rodudløb. Når svampen kommer frem flere steder på stammen, er træet kraftigt angrebet og kan knække lige i jordoverfladen.

Kulsvamp, Kretschmaria deusta.

Kæmpeporesvamp, Meripilus giganteus.

Kæmpeporesvamp (også kaldet kæmpe-knippeporesvamp) Meripilus giganteus. Æder træernes rødder. Den er fremme i sensommeren eller om efteråret. Hvis der er mange frugtlegemer eller træets krone ser dårlig ud, er træet kraftigt angrebet.

Kæmpeporesvamp, Meripilus giganteus.

Tøndersvamp, Fomes fomentarius.

Tøndersvamp, Fomes fomentarius. Optræder som regel kun i skove, hvor den er gunstig for biodiversiteten, herunder hulrugende fugle. Træer med tøndersvamp knækker ret hurtigt på det sted på stammen, hvor svampene sidder.

Tøndersvamp, Fomes fomentarius.

Lakporesvampe, Ganoderma arter.

Lakporesvampe, Ganoderma arter. Omfatter flere arter, der typisk sidder ved foden af løvtræer. Et træ kan stå i mange år med et enkelt frugtlegeme, men pludselig bryder svampen frem flere steder på stammen, eller træet knækker lige over jordoverfladen.

Lakporesvampe, Ganoderma arter.

Skællet stilkporesvamp, Polyporus squamosus.

Skællet stilkporesvamp, Polyporus squamosus. Kommer næsten altid frem i gamle sår på stammen, der hvor man har skåret en stor gren af. Så længe svampen kun sidder i det oprindelige sår, er skaden ikke så stor. Men efter mange år kan træet være helt råddent indvendigt.

Skællet stilkporesvamp, Polyporus squamosus.