Lerbjerggaard

Velkommen til Lerbjerggaard´s hjemmeside, vi håber at I vil få gode oplevelser.

Lerbjerggaard

Velkommen til Lerbjerggaard´s hjemmeside, vi håber at I vil få gode oplevelser.

Enebærrust, Gymnosporangium clavariiforme.

Enebærrust (Gymnosporangium clavariiforme) er en svamp, som angriber almindelig ene (Juniperus communis). Ene angribes dødeligt  af enebærrust.

Angrebet ses som opsvulmede partier på grene og stammer. I forårstiden dannes orangerøde, bævrende tunger, som producerer de sporer, der spreder svampen til andre værtsplanter: engriflet hvidtjørn (Crataegus monogyna) eller andre arter af slægten hvidtjørn. Hos hvidtjørn skaber rustsvampen kun misdannelser på de urteagtige dele, og den kan kun skæmme, men ikke dræbe disse værtsplanter. Her hedder sygdommen tjørnerust.

På grund af værtskiftet kaldes sygdommen ofte under ét for tjørne-enebærrust. Rustsvampe må kun bekæmpes på økonomisk betydningsfulde afgrøder, og man kan altså ikke stille andet op over for denne svamp end at fjerne de angrebne dele af planterne og eventuelt også nærtstående eksemplarer af den modsatte værtsplante.

På enebær ses de meget iøjnefaldende gullige, geleagtige, tungelignende udvækster, der dannes i fugtigt vejr. De enkelte tunger kan være helt op til 2 cm lange. Efter en periode tørrer disse ind og de inficerede grene, ses som fortykkede afsnit, med hårlignende brunlige udvækster (galler).

Videnskabelig klassifikation Rige Fungi (Svampe) Klasse Urediniomycetes Orden Rustsvampe Familie Pucciniaceae Slægt Gymnosporangium Art Gymnosporangium clavariiforme

Angreb af rust på tjørn forekommer hyppigt i Danmark. Enkelte år er der kun tale om sporadiske angreb. Andre år kan der være så kraftige angreb at tjørnebuske og træer får deformerede gene og helt standser tilvæksten.

Angreb på tjørn er afhængig af at der er inficerede enebær i nærheden. Forsøg har vist at især afstande under få hundrede meter er vigtige for smittespredningen, men der er også eksempler på af spredningen fra enebær er foregået over langt større afstande. Som hos mange andre rustsvampe har tjørnerust værtskifte med en anden plante. For tjørnerust drejer det sig om alm. enebær (Juniperus communis) eller sorter af denne. Når først enebærbusken er inficeret med rustsvampen vil denne kunne være tilstede i årevis, systemisk i grenene.

Ved kraftige angreb kan buske dø, men oftest er der tale om døde grene eller grenpartier. Hos rustsygdomme kendes hele 5 forskellige "sporestadier"(udviklingsstadier):

 

opsvulmet gren

Stadie 0: Spermagonium, udefineret hancelle.

Stadie I: Aecium (Æcidiestadiet). Æcidiesporer, modenhed for spredning af sporer.

Stadie II: Uredium (Uredostadiet). Uredosporer, sporer, der produceres af uredinial hyfer* og spreder svampen vegetativt.

Stadie III: Telium (Teliestadiet). Teliosporer, en chlamydospore, er den sidste fase i en rustsvampes livscyklus, og som giver anledning til basidium.

Stadie IV: Basidum (Basidiestadiet). Basidiesporer. Hos slægten (Gymnosporangium) mangler det såkaldte uredostadie. En struktur på en basidiomycete, hvor karyogamy** forekommer efterfulgt af meiose for at danne normalt fire basidiosporer.

*Uredinial hyfer= En normalt, rødlig eller sort masse af hyfer og sporer af en rustsvamp, der danner pustler, der brister værtens hæftebånd.

**Karyogamy= Fusion af cellekerner (som ved befrugtning).

Her ses gennem mikroskop de sporelignende spermatier.

Her ses det næste stadie med begyndende dannelse af såkaldte æcidier, med æcidiesporer.

Her ses det såkaldte æcidiestadie (skålrust) på hvidtjørn også kaldet hornrust . (Gymnosporangium clavariiforme)).