Hassel, (Corylus avellana)
Hassel, (Corylus avellana), også kaldet skovhassel, er mangestammet oftest 3-5 meter høj busk i slægt med birkefamilien.
Der vokser ca. 15 arter i tempererede dele af den nordlige halvkugle, heraf tre naturligt i Europa.
De fleste arter indgår i underskoven i løv- eller nåleskov. Bladene er store og spredte, blomsterne er enkønnede rakler med både hun- og hanlige blomsterstande på samme plante. Han blomsterne er rakler. Hunblomsterne er blomsterknopper på grenene umiddelbart over raklerne.
Historie, Hasselbusken har været i Danmark siden mellem istiderne. Da sidste istid var slut var hasselbusken en af de første træarter der etablerede sig (12.000 år.). Udbredelse i Danmark. I Danmark trives hassel bedst i de dele af landet der har rig muldjord – dvs. det østlige Danmark, på Sjælland, Fyn og øerne. I Midt-og Vestjylland hvor jorden er mager og sur er hassel mere ualmindelig.
Om bekæmpelse af Nøddesnudebiller.
Nøddesnudebillerne: Forebyggende metoder:
• Den bedste forebyggelse består i at holde jorden under hasselbuskene kultiveret dybt gennem hele vinteren. Det udtørrer og blotlægger larver og pupper.
• Man kan også lade høns gå under hasselbuskene, så de kan finde larver og pupper og man kan sørge for, at fugle, som tager de voksne biller, har skjul, vand, føde og redemuligheder.
• Endelig kan man sørge for, at der er så stor biodiversitet i og omkring hasselbuskene som muligt. Det fremmer trivslen hos rovdyr og parasitter, som kan gøre det af med biller og larver.
• Saml hurtigt de første nedfaldne nødder op, omkring 1. september, inden larverne når at forlade nødderne og søger ned i jorden.
Vi har flere slags hasler:
Rakler på Skovhassel
Vore Hasler
Almindelig skovhassel.
Hassel vokser vildt i store dele af Europa. Den findes mest i lyse løvskove eller i lysninger og skovbryn, især i milde egne og på god, lidt kalkholdig og naturlig fugtig jord. Hassel er en busk eller et lille træ, ofte med flere stammer fra grunden. Barken på de ældre dele er glat og gråbrun til sølvgrå. De unge skud er hårede, og barken er lysebrun. Bladene er spredtstillede, kortstilkede og bredt ægformede, somme tider næsten cirkelrunde, bladranden er savtakket, og den yderste tredjedel til halvdel er ofte groft dobbelttandet. Bladene, som er hårede, ender i en tydelig spids, Hassel er enbo. Hanblomsterne sidder i lange rakler, som dannes sidst på sommeren og pryder hasselbusken vinteren igennem. Hunblomsterne sidder i knopper, som ligner almindelige bladknopper , men er ved forårstid noget tykkere. Under blomstringen ses hunblomsternes røde, trådformede støvfang.
Tyrkisk Hassel (det eneste med kun en stamme).
(Corylus colurna) er et stort, løvfældende træ med en kegleformet krone. Nødderne er spiselige og smager tilmed meget godt. Højde x bredde og årlig tilvækst: 20 x 5 m (20 x 10 cm/år).
Rød hassel.
Kraftigvoksende løvfældende busk. Bladene er purpurfarvede og får orange til bronzefarvede efterårsfarver. Raklerne om foråret vil være næsten pinkfarvede. Frugten er stor og aflang med middeltyk skal. Er rigt frugtbærende. Nødderne høstes september-december. Ynder halvskygge.
Hassel Lambert Filbert.
Lamberts Filbert stammer sansynligvis oprindeligt fra Frankrig men findes udbredt i hele Europa, ofte med forskellige navne i hvert land. Lamberts Filbert er blevet synonym med markedsføring af friske hasselnødder i has. Kernen fylder skallen godt ud og er nogenlunde fri for fiber. Udbytttet er højt og regelmæssigt. 'Lambert Filbert' må regnes for den mest dyrkningsværdige sort på nuværende tidspunkt. Busken er opret voksende, sund og hårdfør.
Hassel Halleske Kæmpe.
Stor, tykskallet hasselnød. Spiseklar fra oktober frem mod jul. Kraftigtvoksende opret busk. Kræver fremmedbestøvning af f.eks. Zellernød eller Lambert Filbert.
Hassel -cosford.
Frugten: Stor kegleformet, tyndskallet. Sidder ofte to og to. Okt. -dec. Rigtbærende. Moderatvoksende opret busk. Lyst til halvskygge, ynder læ.
Hassel -Butler.
Butler er en amerikansk sort der ofte anvendes som bestøver af andre sorter. I europæiske forsøg har den selv givet pæne udbytter af fin kvalitet. Der er tale om en rund nød af 'Barcelona' typen. Skallen er middeltyk, kernen er rimeligt fri for fiber og har en særdeles god smag. En nød der egner sig godt til at gemme som Julenød.
Troldhassel 'Corylus avellana Contor-ta.'
Er den mest kendte. Benævnelsen 'contorta' betyder forvredet, og bu¬skens grene er meget uregelmæssige i væksten, Den bliver sjældent mere end 2-3 m høj. Troldhassel er en meget dekorativ busk, især om vinteren, hvor man ikke alene kan beundre dens forvredne grene, men også dens lange rakler og nødder. Grenene er fortrinlige til deko¬ration.
Hasselsnudebille, Denne lægger æg i de spæde frugter, larven udvikler sig allerede inden kernen er helt udviklet.
Hunblomst, makrobillede: blomsten er 2 - 3 mm, både Hanrakler og hunblomster findess på samme plante.
Hanblomst, (Rakler).
Ædelkastanie eller Ægte kastanie, castanea sativa.
Ædelkastanie eller Ægte kastanie, castanea sativa. Tidligere 'kastaniebøg'.
Am. kastaniebøg, castanea americana dentata
Kirsebærkornel, Cornus mas.
Kirsebærkornel, Cornus mas. Ofte skrevet kirsebær-kornel, er en løvfældende busk eller et lille træ med en bred, flad krone. Veddet er hårdt og hvidt. De røde frugter er sure, men velegnede til saft og syltning.
Buskformen har flere oprette hovedgrene, mens træformen har én gennemgående stamme og udspærrede til overhængende hovedgrene. Barken er først gråbrun med grøn skyggeside, senere bliver den lysebrun med spredte korkporer, og til sidst er den grå og opsprækkende.
Knopperne er modsatte, brune, tilliggende og spidse (blomsterknopper dog runde og udspærrede!). Der er stor afstand mellem de enkelte knopper. Bladene er ægformede med lang spids. Randen er hel, og ribberne er bueformede. Oversiden er skinnende grøn, mens undersiden er blågrøn. Høstfarven er brungul.
Blomstringen sker før løvspring, dvs i marts-april. Blomsterne er gule, og de sidder i små skærme på grene, der er mere end fem år gamle.
Frugterne ligner tøndeformede kirsebær med samme, røde farve. Frøene modner godt, men de skal ligge i jorden tre vintre, før de kan spire.
Rodnettet består af dybtgående hovedrødder og fint forgrenede og højtliggende trævlerødder. Højde x bredde og årlig tilvækst: 8 x 5 m (20 x 20 cm/år). Buskformen er dog en del lavere.
4 x 4 m. Målene kan anvendes ved udplantning. Hjemsted(cocktail-bær).
Rige Plantae (Planter) Division Magnoliophyta (Dækfrøede planter) Klasse Magnoliopsida (Tokimbladede) Orden Cornales (Kornel-ordenen) Familie Cornaceae (Kornel-familien) Slægt Cornus (Kornel) Art Cornus mas
Indianerbanan, asimina triloba sunflower.
Middelstort træ. Får flotte høstfarver. Får smukke røde blomster. Blomstrer fra maj til juni måned. Frugterne modner i september til oktober. Trives i fuld sol og varmt, gerne i et drivhus. Bestøvning en fordel med 2 planter, men er selvbestøvende Frugtbæring vil ske efter 4-5 år.
Meget hårdfør, og nemme at frøformere, (med friske frø der stratificeres i 90 - 100 dage).
Frugterne kan spises friske er omkring 10 cm lange og 3-4 cm brede.
Andre navne: pawpaw, paw paw, paw-paw, papaw eller Papua.
Rrige: Plantae Klade: Trakeofytter Klade: Angiospermer Klade: Magnoliider Bestilling: Magnoliales Familie: Annonaceae Slægt: Asimina Arter: A. triloba
Vore kirsebær
Morel.
Et meget gammet træ med lyse store bær og rød kind saftigt og et af de første der modner, hvad man rigtigt forbinder med gamle dages bær.
Morello er en kultivar af mørkerøde surkirsebær, dvs kopier af et individuelt træ som propageres ved podning.[1] På dansk findes også begrebet "moreller"; det virker sandsynligt at dette oprindeligt har henvist til kultivaren "Morello", eller eventuelt fra surkirsebærs alternative navn "skyggemorel". Dog hersker der tilsyneladende stor forvirring blandt lægmænd over hvad det danske begreb "moreller" dækker over, for eksempel nogle kalder sødkirsebær for moreller, og andre kalder gule kirsebær for moreller.[2][3] Tilsyneladende har betegnelsen "moreller" ikke nogen veldefineret mening blandt professionelle i faget.
Japansk Prydkirsebær.
Vi har et par store træer og en allé med 10 træer langs den ene parkeringsplads.
Mandeltræ - Prunus dulcis
Mandeltræ - Prunus dulcis, (Sødmandel).
Er i familien med kirsebær, har kønne lyserøde blomster og bærer mange frufter.
Jeg vil forsøge mig med at pode denne på vildstamme af kirsebær, det skulle give store træer.
Mandel.
Rønnebær
Rød
Hvid
Morbær, Morus.
Morbær (Morus) er en slægt af frugtbærende træer, der består af 10-16 arter der gror vildt såvel som dyrket i mange tempererede og subtropiske egne.
Allerede på Romerrigets tid blev Sort Morbær indført til dyrkning i alle de egne af Sydeuropa, hvor klima og jordbund gjorde det muligt.
Frugterne kan spises friske. Kan plukkes over en længere periode i takt med at de enkelte frugter modner. For lettere at høste, kan man lægge et stykke presening under træet og ryste stammen let eller slå let til grenene, således at modne bær falder ned. Frugterne bør ikke opbevares længe og kan behandles lige som hindbær. Bladene er spiselige efter kogning – de kan dampes og bruges til at foldes omkring mad inden kogning, som lag i lasagne etc.
Plantes pottedyrket eller med nøgne rødder (s.k. barrodede) i vinteren eller tidlig forår, da planten begynder at vokse sent på foråret. Ikke sart med hensyn til jordtype. Morbær har brug for noget sol og læ (grenene er sarte). Blomstrer sent forår og undgår derfor oftest evt. frost. Begynder at bære frugt efter omkring to år. Spirede frø kan dog tage op til femten år. Formeres gennem podning eller semi-modne stiklinger. Morbærtræer kræver meget lille vedligeholdelse: Ved beskæring gøres dette bedst tidlig sommer. Man kan styne morbærtræer for at holde dem lave og lettere få adgang til bladene – i så fald anbefales at plante næringsgivende planter tæt ved, for at opretholde bladproduktion.
Hvid morbær, Pakistansk morbær, Hvid morbær Hunblomst, Hanblomst.
Figen, (Ficus carica)
Kulturplanter Figen (Ficus carica) er en ældgammel kulturplante. Ficus carica, er en af de ældste kulturplanter i Middelhavsområdet og en af de hyppigst omtalte planter i Bibelen; arten kendes formentlig ikke som vildtvoksende.
F. carica, tåler ret kolde vintre også i Danmark. Træet er lille og buskagtigt, med kraftig vækst og kan udvikle store søde frugter.
Det er sundt og kraftigt voksende, tåler beskæring godt, men ellers nøjsom.
