Der er stor navneforvirring.

Hækfuchia, havefuchia, almindelig fuchia, krukkefuchsia,  Frilandsfuchsierne, Kristi bloddråbe og mange flere.

Desværre er Hækfuchia og Havefuchia blevet anerkendt som handelsnavne, skønt det ikke er en bestemt plante.

Generelt er det ''Fushsia''. Med eget navn og slægt.

Det er som om man forsøger at navngive after formål,

eks. Fuksia på en trillebør, vil så blive solgt som (trillebørsfuchia).

Men det er 'Fuchsia'

Hårdføre eller ikke hårdføre.

Ikke hårdføre fuchsia, tåler ikke snærten af frost.

Hårdføre fuchsia, har en eller anden tolerans over for frost.

Hårdføre fuchsia, (HF) benævnes på engelsk 'Hardy Fuchsia', og angives med 1*, 2**, 3*** stjerner. (HD), og på tysk Winter Hardene, angives med Z for Zone angivelser, med efterfølgende tal, se disse.

Arter.: Der er 122 kendte arter. Magellanica (1768), coccinea (1788), microphylla (1827), boliviana (1873) og mange andre , se i fanen Arter. En art er en plante der formår at reproducere sig selv.

Charles Plumier.: Opdager af fuchsia, Født i Marseille,(20 April 1646 – død 20 November 1704) misionær og biolog udgav i 1703 sine opdagelser og dermed den første til at navngive og beskrive 'fuchsia. Han opkaldte planten efter Leonhardt Fuchs, som han var en stor beundrer af. Se Fuchsia.

Da han var 16 år gammel, kom han ind i Minims religiøse orden. Han dedikeret sig til studiet af matematik og fysik, lavede fysiske instrumenter. Ved at blive sendt til det franske kloster Trinità dei Monti i Rom studerede Plumier botanik under to medlemmer af ordren, og især under en cistercianer botaniker Paolo Boccone. Efter sin tilbagevenden til Frankrig blev han elev af Joseph Pitton de Tournefort, som han fulgte på botaniske ekspeditioner. Som Suriens Illustratør og Skribent. på denne første rejse, skrevet af Plumier som Beskrivelse 'des Plantes d'Amérique' (1693), viste sig at være meget vellykket, blev Plumier udnævnt til kongelig botaniker. Ved hans død forlod Plumier enogtyve manuskript samlinger, der indeholdt noter og beskrivelser, og ca. 6.000 tegninger.

Cultivars.: Avlere, registrerede avlere der fremavler nye hybrider.

Hybrid.: krydsning mellem 2 eller flere planter, gennem flere generationer, se F1 hybrid.

F1 hybrid.: Første krydsning mellem 2 planter, dette er ikke frøkontant, nye planter vil fremkomme med genetisk materiale der er en blanding af alt genmateriale der ligger i begges celler, dvs. viderefrøavl ikke er sikret genetisk.  Frøformering er en metode for at frembringe nye sorter, men det meste er kedeligt og frasorteres.

Fuchsia.: Opkaldt efter den tyske botaniker og professor i medicin se: Leonhardt Fuchs (1501-1566).

Leonhart Fuchs.:   Leonhart Fuchs (født 17. januar 1501 i Wemding i Bayern, død 10. maj 1566 i Tübingen) var en tysk botaniker. Fuchs var først skolelærer i sin fødeby, studerede 1519 klassikerne i Ingolstadt under Reuchlin og blev 1524 dr.med. I 1535 blev han professor i Tübingen. Samtidig med Brunfels, Gesner og Bock hører han ligesom disse til botanikkens "fædre"; som de andre af disse den senere botaniske videnskabs forløbere var han også forfatter af en Kräuterbuch, en fremstilling af de af ham bekendte planter samt deres medicinske egenskaber.  han beskriver i sin 'Historia stirpium' fra 1542 omkring 500 alfabetisk ordnede arter og afbilder dem, og den store fortjeneste herved består i, at studiet er foregået direkte efter naturen således, at alle disse gamle billeder let kan identificeres med vore nu kendte planter. Dog bør det nævnes, at man hos ham finder det første forsøg på at fastslå en botanisk nomenklatur, idet ikke mindre end 4 sider er helliget denne opgave.

Mag.:        Står for Magellanica, og betyder at, arten kommer fra sydamerika navn efter området omkring Magellan (strædet).

Magellan strædet.:   Opkaldt efter Ferdinand Magellan en portugisisk søfarer. Han sejlede 1. november 1520 som den første europæer syd om Sydamerika, via en passage som blev opkaldt efter ham som Magellanstrædet.

Sorter.:      Sorter er krydsninger, krydsninger foregår både i naturen og ikke kun på køkkenbordet eller i laboratorier. krydsninger kan give flotte resultater, men det meste er udsmid. Målrettede krydsninger giver de bedste resultater, men er noget flueknepperi. Det foregår ved at man åbner blomsterknopper lige før de selv springer ud, fjerner støvdragerne eller geiflen forssigtigt og bestøver med den udvalgte støvdrager eller omvendt, afhængigt om man vil favorisere han eller hun-planten.